Tilskuds- og støtteordninger til grøn energi i 2023

I 2023 er der en række spændende tilskuds- og støtteordninger til grøn energi i Danmark, som kan hjælpe dig med at realisere dine miljøvenlige energiprojekter. I denne omfattende artikel vil vi guide dig gennem disse ordninger og give dig alle de oplysninger, du har brug for.

Energitilskud i Danmark

Danmark har længe været et foregangsland inden for grøn energi og bæredygtighed. For at opmuntre borgere og virksomheder til at investere i miljøvenlige energiløsninger, har den danske regering etableret flere tilskuds- og støtteordninger. Disse ordninger dækker en bred vifte af projekter, herunder installationen af varmepumper, jordvarmeanlæg og luft-til-vand varmepumper.

Søg tilskud til varmepumpe

En af de mest populære grønne energiløsninger er varmepumper, der kan reducere energiforbruget og CO2-udledningen betydeligt. Hvis du overvejer at installere en varmepumpe i dit hjem eller virksomhed, er der gode nyheder for dig. Her vil vi diskutere to centrale ordninger, der kan hjælpe dig med at finansiere din varmepumpeinstallation.

Varmepumpepuljen åbner 12. september 2023

Varmepumpepuljen er en spændende mulighed for dem, der ønsker at konvertere fra gas-, olie- eller el-opvarmning til en grøn varmepumpe. Denne pulje åbner for ansøgninger den 12. september 2023 og forventes at være tilgængelig indtil 2026. Med Varmepumpepuljen kan du få økonomisk støtte til din varmepumpe, hvilket kan dække en del af omkostningerne ved luft-til-vand-varmepumper eller jordvarmeanlæg.

Energistyrelsens tilskud til varmepumpe kan variere mellem 17.000 og 27.000 kroner, afhængigt af om du opfylder de fastsatte krav. Det er vigtigt at forstå betingelserne og kravene, før du ansøger om tilskuddet.

Læs mere: Bedste varmepumper

Energirenoveringspuljen

Energirenoveringspuljen giver tilskud til forskellige energirenoveringsprojekter i din helårsbolig. Dette kan omfatte isolering, udskiftning af vinduer eller andre energibesparende foranstaltninger. Denne pulje er relevant for dem, der ønsker at forbedre deres boligs energieffektivitet.

For at kvalificere dig til Energirenoveringspuljen skal din bolig opfylde visse krav, herunder:

• Boligen skal have energimærke E, F eller G.
• Energimærket må højst være 10 år gammelt.
• Boligen må ikke have været renoveret siden energimærkningen.
• Projektet om energiforbedring må først påbegyndes efter tilsagn.
• Du kan ikke få andre tilskud eller fradrag til det samme projekt.
• Boligen skal være en helårsbolig.

Energirenoveringspuljen forventes at åbne i oktober 2023, og vi vil opdatere siden med den officielle dato, når den er tilgængelig.

Skrotningsordningen (varmepumpe på abonnement)

Skrotningsordningen er en ordning, der giver tilskud til varmepumper på abonnement. Hvis du har et gammelt olie- eller gasfyr, der trænger til udskiftning, men du ikke har midlerne til at investere i en varmepumpe, kan denne ordning være den rette løsning for dig.

Med Skrotningsordningen kan du få en varmepumpe installeret på abonnement og samtidig modtage et tilskud på 25.000 kroner til at skrotte dit gamle olie- eller gasfyr. Dette fungerer ved, at leverandøren søger og modtager tilskuddet, hvilket medfører lavere omkostninger for dig som forbruger.

Skrotningsordningen er ideel, hvis du ønsker at undgå en stor investering og bekymringer om stigende energipriser, teknisk viden om forskellige varmepumpemodeller og uforudsete driftsomkostninger. Det er dog vigtigt at gennemgå kontrakten omhyggeligt og være opmærksom på alle prisoplysninger i tilfælde af tidlig opsigelse eller ændring af varmeløsningen.

Energistyrelsen har kvalificeret flere leverandører af varmepumper på abonnement, som kan hjælpe dig med at drage fordel af denne ordning.

Kvalificerede leverandører af varmepumpe på abonnement:

• Best Green
• COtwo
• EWII Varmepumper A/S
• Nærvarme Danmark
• Nem Energi ApS
• OK
• Sustain Solutions ApS
• Varmeo

Afkoblingsordningen

Statens Afkoblingsordning for 2023 giver mulighed for tilskud til at få frakoblet din gasledning. Dette kan være en fordel for boliger og virksomheder, der ønsker at overgå til mere miljøvenlige energikilder og fjerne gasforbruget.

Ordningen fungerer ved, at du undgår at betale det gebyr, der normalt skulle opkræves for afkobling af din gasledning. Selvom du ikke direkte modtager penge, kan dette medføre besparelser for dig ved at undgå afkoblingsgebyret.

Afkoblingsordningen gælder for private husstande og udlejere, der har et årligt gasforbrug mellem 100 m3 og 6.000 m3 og ikke har modtaget mere end 1.500.000 kr. eller 200.000 EUR i minimis-støtte med et CVR-nummer registreret på adressen.

Der er afsat 100 millioner kroner om året til Afkoblingsordningen frem til 2026, og puljen åbner normalt i januar hvert år med nye midler. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan drage fordel af Afkoblingsordningen på Evida’s hjemmeside.

Fyr dit fyr

“Fyr dit fyr” er et samarbejde mellem regeringen og Finans Danmark, der giver dig mulighed for at undgå gebyrer og få en lavere rente, når du låner til udskiftning af dit olie- eller gasfyr til en varmepumpe. Dette initiativ har til formål at fremme grønne opvarmningsløsninger og reducere CO2-udledningen.

Med “Fyr dit fyr”-lånet undgår du tinglysningsgebyret på 1.825 kr. samt den variable tinglysningsafgift på 1,45 % af lånebeløbet, som normalt skal betales til staten. Derudover slipper du for bankens låneoprettelsesgebyrer, afhængigt af den pågældende bank og dit kundesegment.

Besparelserne kan variere afhængigt af din bank, men kan potentielt løbe op i flere tusinde kroner, kun i gebyrer. Bankerne har også forpligtet sig til at tilbyde en ekstra lav rente på lån, der bruges til at udskifte gas- eller oliefyr.

“Fyr dit fyr”-kampagnen løber frem til den 31. december 2028 og tilbyder betydelige økonomiske fordele for dem, der ønsker at skifte til en mere miljøvenlig opvarmningsløsning.

Statsgaranti på lån til varmepumpe

Bor du i et landdistriktsområde uden for fjernvarmenettet, har du udover “Fyr dit fyr”-lånet også mulighed for at få statsgaranti på lån, hvis du ønsker at finansiere installationen af en varmepumpe. Statsgarantien sikrer lånegiveren (typisk realkreditinstitutter) tilbagebetaling, selv hvis du som låntager ikke er i stand til det. Dette reducerer bankens risiko og giver dig større sikkerhed.

For at finde ud af, om du er berettiget til statsgaranti på dit lån, kan du undersøge, om dit postnummer er omfattet af lovgivningens Bilag 1. Denne garanti giver dig mulighed for at låne midler til at finansiere din varmepumpe med større tryghed.

Ved at bruge vores platform kan du nemt finde tilbud på varmepumper, der opfylder kravene for tilskud. Alt hvad du behøver at gøre, er at udfylde en kort formular, og du vil blive kontaktet af op til 4 installatører, der kan give dig tilbud, som du kan sammenligne og vælge det bedste for dig.

Modtag tilbud på grønne energiløsninger Udfyld formularen på bare 1 minut

Afregning af solceller

Hvis du overvejer at investere i solceller, kan det være relevant at forstå, hvordan afregningssystemet fungerer. Gruppe 6 er en time-for-time afregning, hvor dit netselskab overvåger, om du producerer eller forbruger strøm på elnettet.

Når du producerer mere strøm, end du selv forbruger, bliver du betalt for den overskydende strøm, du leverer. Omvendt skal du betale for den strøm, du bruger, når solen ikke skinner. Med flexafregning bliver du afregnet til timespotsprisen, hvilket betyder, at du får betalt timespotsprisen for den strøm, du leverer til elnettet. Den pris, du betaler for at bruge strøm, afhænger af din aftale med dit netselskab.

For at få en dybere forståelse af reglerne om solceller og afregning, kan du besøge vores indlæg om solcelleanlæg regler.

Energitilskud til private

Ordninger til private boligejere i Danmark

I øjeblikket er der 6 ordninger, som private boligejere i Danmark bør være opmærksomme på, især hvis de overvejer energirenoveringer eller allerede har gennemført renoveringsprojekter. Disse ordninger omfatter:

1. Varmepumpepuljen
2. Energirenoveringspuljen
3. Skrotningsordningen
4. Afkoblingsordningen
5. Fyr dit fyr
6. Afregning af solceller

I de følgende afsnit vil vi uddybe disse ordninger og give dig de nødvendige oplysninger for at afgøre, om de er relevante for dig og dine behov.

Varmepumpepuljen

Varmepumpepuljen er en unik mulighed for boligejere i Danmark, der ønsker at skifte fra gas-, olie- eller el-opvarmning til en mere energieffektiv varmepumpe. Denne pulje forventes at åbne første gang i 2023 og vil fortsætte indtil 2026. Målet med Varmepumpepuljen er at støtte boligejere i deres overgang til grønnere opvarmningsmetoder.

Gennem Varmepumpepuljen kan du modtage økonomisk støtte til at dække en del af omkostningerne ved en luft-til-vand-varmepumpe eller jordvarmeanlæg. Energistyrelsens tilskud til varmepumpe varierer fra 17.000 til 27.000 kroner, afhængigt af opfyldelse af de fastsatte krav.

For at finde de bedste varmepumper og yderligere oplysninger om Varmepumpepuljen kan du besøge vores artikel om Bedste varmepumper.

Energirenoveringspuljen

Energirenoveringspuljen giver boligejere mulighed for at modtage økonomisk støtte til forskellige energirenoveringsprojekter i deres helårshuse. Dette kan omfatte isolering, udskiftning af vinduer og andre energibesparende foranstaltninger.

Puljen blev oprettet som følge af en opdeling af Bygningspuljen, og kravene for at få tilskud forventes at være de samme som tidligere. Kravene inkluderer:

• Boligen skal have energimærke E, F eller G.
• Energimærket må ikke være ældre end 10 år.
• Boligen må ikke have været renoveret siden energimærket blev udstedt.
• Energirenoveringsprojektet kan kun starte efter modtagelse af tilsagn.
• Du kan ikke modtage andre tilskud eller fradrag til det samme projekt.
• Boligen skal være en helårsbolig.

Hvis dit projekt opfylder disse krav, kan du ansøge om tilskud via puljen. Energistyrelsen har meddelt, at puljen forventes at åbne i oktober 2023. Vi vil opdatere denne artikel med en officiel dato, når den er tilgængelig.

Skrotningsordningen (varmepumpe på abonnement)

Skrotningsordningen er en ordning, der giver dig mulighed for at skifte dit gamle olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe på abonnement og samtidig modtage et tilskud på 25.000 kroner til at skrotte dit gamle fyr. Dette initiativ er designet til at gøre det lettere for boligejere at skifte til mere miljøvenlige opvarmningsløsninger uden at skulle bekymre sig om de høje opstartsomkostninger.

I praksis fungerer det sådan, at leverandøren af varmepumpen søger om og modtager tilskuddet, hvilket i sidste ende kommer dig til gode ved at reducere omkostningerne ved abonnementet. Du betaler et engangsbeløb for installationen og oprettelsen, kaldet et tilslutningsbidrag, efterfulgt af månedlige abonnementsafgifter og betaling for den forbrugte varme.

Alt er inkluderet i din abonnementsaftale, så du behøver ikke bekymre dig om store investeringer, usikkerhed om stigende energipriser eller teknisk forståelse af forskellige varmepumpemodeller og uforudsete drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Det er dog vigtigt at læse kontrakten omhyggeligt og være opmærksom på eventuelle priser og vilkår ved tidlig ophævelse af kontrakten. Dette vil hjælpe dig med at budgettere korrekt, især hvis du overvejer at sælge din bolig, flytte eller ændre din varmeløsning.

Energistyrelsen har kvalificeret flere leverandører til at deltage i Skrotningsordningen, herunder:

• Best Green
• COtwo
• EWII Varmepumper A/S
• Nærvarme Danmark
• Nem Energi ApS
• OK
• Sustain Solutions ApS
• Varmeo

Afkoblingsordningen

Afkoblingsordningen for 2023 giver dig mulighed for at modtage tilskud til at få frakoblet din gasledning, hvis du bor i et landdistriktsområde uden adgang til fjernvarme. Puljen åbnede igen den 10. maj 2023, og ansøgninger skal indsendes via Evida.

Ordningen fungerer sådan, at hvis din bolig opfylder visse kvalifikationskrav, undgår du det gebyr, du ellers skulle have betalt for at få frakoblet din gasledning. Du modtager ikke direkte penge, men sparer i stedet penge ved at undgå afkoblingsgebyret.

Afkoblingsordningen anvender først-til-mølle-princippet, indtil midlerne i puljen er udtømt. Ordningen er relevant for private husholdninger og udlejere med et årligt gasforbrug mellem 100 m3 og 6.000 m3, og du må ikke have et CVR-nummer registreret på adressen, der har modtaget minimis-støtte på over 1.500.000 kr. eller 200.000 EUR.

Der er afsat 100 millioner kroner om året til Afkoblingsordningen frem til 2026, og ordningen åbner normalt i januar hvert år med nye midler. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan drage fordel af Afkoblingsordningen på Evida’s hjemmeside.

The post Tilskuds- og støtteordninger til grøn energi i 2023 appeared first on Kommune BorgerService.

Hvis du er pensionist, har du mulighed for at søge om forskellige økonomiske tillæg og ydelser, der kan hjælpe med at dække nogle af dine udgifter, såsom husleje, varme, tandpleje og medicin. Her er en oversigt over nogle af de økonomiske støttemuligheder til folkepensionister i Danmark:

Personligt Tillæg:

• Hvis du befinder dig i en økonomisk vanskelig situation, kan du ansøge om et personligt tillæg.
• Din kommune vurderer dine økonomiske forhold, herunder formue, social pension, andre indtægter og nødvendige udgifter, når de vurderer din ansøgning.
• Ansøgning om personligt tillæg indsendes til din kommune via borger.dk.

Personlig Tillægsprocent:

• Din personlige tillægsprocent bestemmer, hvor meget ekstra støtte og tillæg du kan være berettiget til ud over din pension.
• Den bruges til at beregne varmetillæg, ældrecheck og helbredstillæg.
• Udbetaling Danmark fastsætter din personlige tillægsprocent, og den kan ændre sig i løbet af året afhængigt af ændringer i din indkomstgrundlag.
• Du kan finde din personlige tillægsprocent på din pensionsmeddelelse.

Ældrecheck:

• Folkepensionister kan være berettiget til ældrecheck afhængigt af deres personlige tillægsprocent og likvide formue pr. 1. januar.
• Ældrechecken udbetales normalt automatisk til de berettigede en gang om året, ofte sidst i januar, som en del af folkepensionen.
• Din likvide formue inkluderer penge i banken, kontanter, værdipapirer og eventuelle nedsparingslån.

Licens/Mediecheck:

• Licensen blev gradvist reduceret og er siden 2022 fuldt finansieret via en reduktion i personfradraget.
• Mediechecken er en skattepligtig tillæg til folkepensionister og førtidspensionister (tilkendt før 2003) med en personlig tillægsprocent på 100.
• Mediechecken udbetales automatisk til berettigede sammen med folke- eller førtidspension sidst i januar.

Boligydelse:

• Folkepensionister kan ansøge om boligstøtte, uanset om de bor i leje-, andels- eller ejerbolig. Støtte til andels- og ejerboliger udbetales som lån.
• Beløbet afhænger af flere faktorer, inklusive husleje, boligstørrelse, antal beboere og indkomst og formue for alle beboere.
• Ansøgning om boligstøtte indsendes via borger.dk.

Varmetillæg:

• Folkepensionister kan ansøge om varmetillæg til at hjælpe med dækning af varmeudgifter.
• Tillægget dækker en del af varmeudgifterne, og der er et maksimumbeløb for, hvor meget du kan modtage.
• Størrelsen på varmetillægget afhænger af din personlige tillægsprocent.
• Du skal vedhæfte dokumentation for dine varmeudgifter for de seneste tre år i ansøgningen.

Helbredstillæg:

• Du kan få almindeligt helbredstillæg til udgifter som medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi og flere andre behandlinger, hvis de er støttet af sundhedsloven.
• Dette tillæg dækker op til 85% af dine udgifter.
• Der er også mulighed for udvidet helbredstillæg til tandproteser, briller eller fodbehandling efter ansøgning.
• Størrelsen af helbredstillægget afhænger af din personlige tillægsprocent og din likvide formue, inklusive bankindskud, kontanter, værdipapirer og nedsparingslån.

Det er vigtigt at huske, at regler og betingelser for disse økonomiske støtteordninger kan ændre sig over tid, så det er en god idé at holde dig opdateret på borger.dk eller kontakte din kommune for de seneste oplysninger og vejledning.

The post Økonomisk Hjælp til Folkepensionister i Danmark appeared first on Kommune BorgerService.

Hvis du er ny på arbejdsmarkedet og er usikker på, hvor meget du skal betale i skat, er du ikke alene. Skat kan være lidt komplekst at forstå, da der er mange regler at forholde sig til. Her på siden har vi udarbejdet en guide til dig, der gerne vil have en bedre forståelse af de vigtigste skatteregler. Læs med her, og bliv klogere på, hvad A-skat er, hvor meget man betaler i skat, og hvad der sker, hvis du har betalt for lidt i skat.

I Danmark har alle pligt til at betale skat af deres indkomst. Vores velfærdssamfund er opbygget på grundlag af skatteindtægter. Takket være skatterne har alle borgere i Danmark adgang til uddannelse, biblioteker og gratis lægehjælp. Men selvom vi alle skal betale skat og bidrage til samfundet, varierer det beløb, vi skal betale.

Skattetyper og Skattekort

Inden vi undersøger, hvor meget man betaler i skat, er det vigtigt at forstå de forskellige typer af skat. I det danske skattesystem taler vi om både A-skat og B-skat. A-skat er den skat, du betaler af din primære indkomst, som inkluderer løn, SU, dagpenge, pension, osv. A-skat bliver automatisk trukket fra din løn.

B-skat betaler du af din B-indkomst. B-indkomst er en indkomst, hvor der ikke automatisk bliver trukket skat. Dette gælder for eksempel freelancere eller personer, der har modtaget honorar for tjenester, som de selv skal indberette til SKAT.

Der er også forskellige skattekort tilgængelige, og her er en oversigt over, hvornår de anvendes:

• Hovedkort: Bruges til din primære indkomst, dvs. hvor du tjener mest, f.eks. din fuldtidsstilling eller SU.
• Bikort: Anvendes, når du har flere arbejdsgivere eller indkomstkilder. Hvis du f.eks. bruger dit hovedkort til SU’en, skal bikortet bruges til dit studiejob.
• Frikort: Angiver det beløb, du kan tjene uden at skulle betale skat. Dette gælder for personer med lav indkomst.

Dit skattekort er digitalt og en del af din forskudsopgørelse, som kan findes i TastSelv på Skat.dk.

Trækprocenten Afgør Skattebetalingen

Hvor meget du betaler i skat afhænger af din trækprocent, som er baseret på din årsindkomst. Danmarks skattesystem er indrettet sådan, at personer med højere indkomster betaler mere i skat. Dette princippet, hvor de, der har mest, betaler mest, kaldes for progressiv beskatning.

Trækprocenten er den procentdel af din indkomst, der trækkes i skat. Den beregnes på baggrund af forskellige skatter, som man skal betale i Danmark, herunder statsskat, kommuneskat og eventuelt kirkeskat, hvis man er medlem af folkekirken. Statsskatten afhænger af din årsindkomst og afgør, om du betaler bundskat eller topskat.

I Danmark varierer trækprocenten normalt fra 37% til 53%. Arbejdsmarkedsbidraget, som er 8%, trækkes fra din løn før andre skatter. Det skal bemærkes, at du har et personligt fradrag, som er skattefrit. Dette fradrag påvirker, hvor meget af din indkomst der beskattes.

Fradrag er Dit Skattefrie Beløb

Fradrag er beløb, som du kan trække fra din indkomst, og som ikke beskattes. Alle har et personligt fradrag, som ikke beskattes. I 2021 er det personlige fradrag:

• Hvis du er fyldt 18 år: 46.700 kr.
• Hvis du er under 18 år: 36.900 kr.

Hvis din årsindkomst er lavere end det personlige fradrag, skal du ikke betale skat. Hvis din årsindkomst er højere, trækkes fradraget fra, før du beregner skatten. Der er også andre typer fradrag, såsom kørselsfradrag, håndværkerfradrag, fradrag for lejeindtægter, aktier, børne- og ægtefællebidrag, samt mange andre.

Hvad Får Man Udbetalt Efter Skat?

Hvor meget du får udbetalt i løn efter skat afhænger af din løn, fradrag og trækprocent. Det kan variere betydeligt fra person til person. Her er et fiktivt eksempel for at illustrere, hvordan du selv kan beregne din nettoløn:

• Løn før skat: 37.000 kr. om måneden
• Samlet fradrag: 7.500 kr. om måneden
• Trækprocent: 38%
• Arbejdsmarkedsbidrag: 8%

Eksempelberegning:

• Samlet løn før skat: 37.000 kr.
• Arbejdsmarkedsbidrag (8%): 2.960 kr. (37.000 x 0,92)
• Fradrag (7.500 kr.): 29.040 kr. (34.040 – 7.500)
• Trækprocent (38%): 16.454,8 kr. (26.540 x 0,62)
• Nettoløn: 23.954,8 kr. (16.454,8 + 7.500)

I dette eksempel ender en person med en månedsløn på 37.000 kr. før skat med en nettomånedsløn på 23.954,8 kr. efter skat.

Hvis Du Har Betalt For Meget eller For Lidt i Skat

I marts hvert år er årsopgørelsen tilgængelig, og den viser, om du har betalt den korrekte mængde skat i løbet af året. Hvis du har betalt for meget i skat, får du overskydende skat tilbagebetalt. Hvis du derimod har betalt for lidt i skat, skal du betale restskat.

Overskydende skat bliver automatisk udbetalt til din NemKonto i midten af april. Hvis du skylder restskat, er du ansvarlig for at betale det. Fristen for betaling af restskat er den 1. juli. Det er vigtigt at overholde denne frist, da der ellers pålægges renter på den udestående skat.

For at undgå at skulle betale restskat er det vigtigt at have en præcis forventning til din årsindkomst og inkludere denne i din forskudsopgørelse. Ved at angive din årsindkomst nøjagtigt er sandsynligheden større for, at du betaler den korrekte skat i løbet af året og undgår overraskelser ved årsopgørelsen.

The post Skatteregler i Danmark: Hvor Meget Betaler Man i Skat? appeared first on Kommune BorgerService.

Barselsdagpenge er en offentlig ydelse, der sikrer, at gravide og nybagte forældre kan tage barselsorlov uden at miste deres indkomst. Lønmodtagere har ikke automatisk ret til at få deres løn opretholdt under barsel, så det er vigtigt at forstå, hvordan barselsdagpenge fungerer.

Når en lønmodtager ikke modtager løn fra deres arbejdsgiver under barsel, skal de selv ansøge om barselsdagpenge. Arbejdsgiveren skal dog informere Udbetaling Danmark om lønmodtagerens barselsorlov. Når Udbetaling Danmark har modtaget denne information, får lønmodtageren besked om, at de kan ansøge om barselsdagpenge og om fristen for ansøgningen. Hvis lønmodtageren er ledig, skal ansøgningen om barselsdagpenge håndteres via a-kassen.

Hvis arbejdsgiveren derimod udbetaler løn under barsel, har de ret til refusion, og barselsdagpengene bliver kanaliseret gennem arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal anmelde barselsorloven og ansøge om refusion via NemRefusion.

Hvornår Skal Arbejdsgiveren Betale Barsel?

Aftalen om løn under barsel kan variere afhængigt af overenskomster, individuelle kontrakter eller personalehåndbøger på arbejdspladsen. Hvis der ikke er nogen aftale om løn under barsel, er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at betale løn under barselsorloven, medmindre lønmodtageren er en kvindelig funktionær. Ifølge funktionærloven har kvindelige funktionærer ret til at modtage mindst halv løn i 4 uger før forventet fødsel og 14 uger efter fødslen. De nye barselsregler, der trådte i kraft for forældre til børn født efter den 2. august 2022, har skabt konflikt med funktionærloven, og derfor er det uafklaret, hvordan disse regler vil interagere.

Barselsdagpengesatser for Lønmodtagere

Barselsdagpengene følger de almindelige dagpengesatser. I 2023 kan en lønmodtager højst modtage 4.550 kr. i barselsdagpenge pr. uge før skat. For at have ret til barselsdagpenge skal lønmodtageren opfylde beskæftigelseskravet, hvilket indebærer, at de skal have arbejdet inden for de seneste 4 måneder før orlovens start, med mindst 160 timers arbejde i løbet af disse måneder og mindst 40 timers arbejde om måneden i mindst 3 af de 4 måneder.

Barselsdagpengesatsen beregnes baseret på, hvor mange timer lønmodtageren tager orlov om ugen og deres timeløn. Den maksimale timeløn, der kan dækkes af barselsdagpengene, er 122,97 kr. før skat, svarende til 4.550 kr. delt med 37 timer. Hvis lønmodtagerens timeløn er lavere end dette beløb, vil de modtage mindre end 4.550 kr. pr. uge. Udbetaling Danmark administrerer udbetalingen af barselsdagpenge til lønmodtagere, og de udbetales den sidste torsdag i måneden.

Refusion for Arbejdsgivere

Arbejdsgivere kan få refusion for en del af den løn, de udbetaler til medarbejdere på barselsorlov. Refusionsbeløbet svarer grundlæggende til lønmodtagerens barselsdagpenge, der maksimalt er 122,97 kr. pr. time i 2023. Derudover er der mulighed for yderligere refusion fra barselsordningen barsel.dk på op til 86,19 kr. pr. time i 2023. Dette giver en samlet maksimal refusion på 209,16 kr. pr. time.

Refusion fra barsel.dk er kun mulig, når medarbejderens timeløn er højere end dagpengesatsen. Den præcise størrelse af refusionen afhænger af medarbejderens timeløn. Arbejdsgiverne modtager refusionen en gang i kvartalet på virksomhedens NemKonto.

Søgning om Barselsdagpenge eller Refusion

Lønmodtagere skal ansøge om barselsdagpenge senest 8 uger efter starten af deres barselsorlov. Arbejdsgivere skal anmelde barselsorloven og ansøge om refusion via NemRefusion. Det er vigtigt at give besked om barselsorloven i rette tid for at sikre rettidig udbetaling af barselsdagpengene eller refusionen.

The post Barselsdagpenge i Danmark: Hvad Du Skal Vide appeared first on Kommune BorgerService.

Hvis du har boet eller arbejdet i et andet land, kan du have ret til at få udbetalt pension fra dette land, selvom du nu bor i Danmark. Det er vigtigt at forstå, hvordan dette fungerer, hvordan du kan ansøge, og hvordan det kan påvirke din økonomi. Her er en oversigt over udenlandsk pension i Danmark:

Hvordan Ansøger Jeg om Udenlandsk Pension?

Når du ansøger om dansk pension, gælder din ansøgning automatisk også som en ansøgning om udenlandsk pension fra Schweiz og de EU-/EØS-lande samt konventionslande, hvor du har optjent ret til pension. Udbetaling Danmark vil indhente de relevante oplysninger og sørge for, at ansøgningen bliver sendt videre til den udenlandske pensionsmyndighed.

Hvis du ønsker at ansøge om pension fra udlandet uden at modtage pension fra Danmark, kan du ansøge direkte hos Udbetaling Danmark. Der er også specifikke ansøgningsblanketter til enkepension og børnepension, især hvis du søger pension fra et af de lande, Danmark har indgået en konvention med.

Kan Jeg Få Udenlandsk Pension?

Udenlandsk pension er baseret på reglerne i det specifikke land, hvor du har boet eller arbejdet. Hver nation har sine egne betingelser for, hvem der er berettiget til udenlandsk pension. Du bør undersøge reglerne for det pågældende land, hvor du søger pension fra.

Hvilke Pensioner Kan Jeg Søge Om?

Du kan normalt søge om udenlandsk folkepension, førtidspension og efterladtepension (enke- og børnepension). Kravene og aldersgrænserne varierer fra land til land, så det er vigtigt at undersøge reglerne for hvert land, hvor du ønsker at ansøge om pension.

Hvordan Påvirker Udenlandsk Pension Min Danske Pension?

Din udenlandske pension regnes normalt ikke med som en indtægt, når Udbetaling Danmark beregner din danske pension. Dog vil en udenlandsk efterlevelsespension blive betragtet som en indtægt, hvis du modtager efterlevelsespension, og den afdøde ikke havde ret til pension i Danmark.

Hvis du får udenlandsk pension, kan det også have betydning for, hvor meget du kan få i tidlig pension og efterløn. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan din udenlandske pension påvirker dine øvrige økonomiske ydelser.

Skat af Pension fra Udlandet

Som modtager af udenlandsk pension, skal du normalt betale skat i Danmark. Du skal oplyse om din udenlandske pension i både forskuds- og årsopgørelsen på skat.dk/tastselv.

Hvis du allerede betaler skat af din pension i udlandet, skal du oplyse det, når du udfylder din selvangivelse i Danmark.

Sagsbehandlingstid og Fuldmagt

At søge om pension i udlandet kan tage tid, da sagsbehandlingstiden hos de udenlandske myndigheder ofte er lang. Det er ikke ualmindeligt, at det kan tage op til et år eller mere at få din pension udbetalt fra udlandet. Dette kan påvirke eventuelle ydelser, du modtager i Danmark.

Hvis du har brug for hjælp til din sag eller ønsker at give en anden person fuldmagt til at håndtere din pensionssag, kan du kontakte Udbetaling Danmark for at få vejledning om fuldmagt og andre spørgsmål vedrørende din udenlandske pension.

Sagsbehandling i Udlandet og Kontaktinformation

Din ansøgning om udenlandsk pension behandles af de relevante pensionsmyndigheder i det pågældende land. Det er vigtigt at forstå, at hver nation har sine egne regler og procedurer for pensionssagsbehandling.

Når den udenlandske myndighed har truffet afgørelse i din sag, vil de sende afgørelsen til Udbetaling Danmark, som derefter sender afgørelsen til dig samt en kopi til din bopælskommune og Skattestyrelsen.

Hvis du har spørgsmål om din udenlandske pension eller behov for yderligere information, kan du kontakte Udbetaling Danmark, Udenlandsk Pension på telefonnummeret 70 12 80 54 (telefontid) eller ved at sende digital post til “Udenlandsk Pension.”

At forstå processen for udenlandsk pension, hvordan man ansøger, og hvordan det påvirker din økonomi, er vigtigt for at sikre, at du får alle de ydelser, du har ret til, når du går på pension i Danmark efter at have boet eller arbejdet i udlandet.

The post Udenlandsk Pension i Danmark: Ansøgning og Økonomisk Påvirkning appeared first on Kommune BorgerService.

Boligydelse og boligsikring er et tilskud til din husleje. Som folke- eller førtidspensionist kan du søge boligstøtte til din bolig, uanset om du bor til leje eller i en ejer- eller andelsbolig.

Førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, og folkepensionister kan søge om boligydelse. Alle andre kan søge om boligsikring.

Boligstøtte, boligydelse eller boligsikring?

Boligstøtte omfatter:

• Boligydelse
• Boligsikring
• Lån til betaling af beboertilskud

Når boligstøtten gives til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning – tilkendt før 1. januar 2003 – kaldes boligstøtten for boligydelse. For alle andre kaldes det boligsikring.

Din boligydelse bliver udbetalt som et tilskud, hvis du bor til leje, og som et lån hvis du bor i en ejer- eller andelsbolig.

Krav til din bolig og din husstand

Hvor meget du kan få i støtte til din bolig, afhænger af flere forhold. Du skal have fast ophold i Danmark. Boligen skal benyttes som helårsbolig. Der skal være eget køkken med indlagt vand og afløb til spildevand.

Når du søger boligydelse eller boligsikring, ser Udbetaling Danmark på:

• hvad du betaler i husleje
• hvor stor din bolig er
• hvor mange I bor sammen
• din eller jeres samlede indkomst og formue

Beregn, om du kan få støtte til din bolig, på borger.dk.

Sådan søger du om boligydelse eller boligsikring

Du søger om boligydelsen eller boligsikring hos Udbetaling Danmark via borger.dk. Det sker digitalt med dit MitID/NemId. Du skal være opmærksom på, at sagsbehandlingstiden for en ansøgning om boligstøtte ofte er meget lang.

Du skal søge din kommune om undtagelse fra digital ansøgning, hvis du ikke har mulighed for at bruge digital ansøgning.

Når du ansøger om boligstøtte, skal du oplyse, hvad indkomsten er for din husstand på det tidspunkt, hvor du ansøger.

Læs mere om boligstøtte for dig, der er pensionist, på borger.dk.

Udbetaling Danmark får automatisk besked fra SKAT, hvis indkomsten i din husstand ændrer sig i løbet af året. Men du skal også selv give besked til Udbetaling Danmark, hvis din indkomst ændrer sig.

Sådan får du udbetalt din boligydelse

Boligydelsen er forudbetalt. Du får den udbetalt den første hverdag i måneden. Du skal ikke betale skat af din boligydelse.

Bor I flere sammen, så er det kun én person, som kan få boligydelse. Boligydelsen bliver udbetalt til den, der ansøger eller til dit boligselskab, som trækker beløbet fra huslejen.

Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler din boligydelse. Derfor skal du kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål.

Du kan højst få udbetalt 4.409 kroner (2023) om måneden i boligydelse.

I visse tilfælde kan du få ekstra boligydelse fx i ældrebolig eller plejebolig.

Der er ikke noget maksimum for, hvad du kan få i boligydelse, hvis du er visiteret til en pleje- eller ældrebolig.

Uanset størrelsen på din bolig kan du kun få boligydelse op til 65 m2 til den første person i husstanden.

Er I to eller flere i husstanden, så bliver der medregnet 20 m2 ekstra for hver ekstra person.

Hvis du er én person, kan du få boligydelse til 65 m2. Hvis I er to, kan I få boligydelse til 85 m2.

I særlige tilfælde kan der gives dispensation for disse regler. Det kan fx være i forbindelse med brug af kørestol, eller hvis din ægtefælle dør eller flytter i plejebolig. Kontakt Udbetaling Danmark, hvis du er i tvivl.

Alle skal have råd til at bo i en plejebolig

ÆLDRE SAGEN KÆMPER FOR AT BEVARE BOLIGYDELSEN, SOM BLANDT ANDET SIKRER, AT PENSIONISTER MED LAV INDKOMST HAR RÅD TIL AT BO I PLEJEBOLIGER.

Spørgsmål og svar om boligydelse

Jeg skal flytte, kan jeg tage min boligydelse med mig?

Du kan ikke få din boligydelse med, hvis du flytter til en anden bolig. Du skal derfor huske at søge boligydelse til din nye bolig og opsige boligydelsen til din gamle bolig.

Du kan først få boligydelse, når du er tilmeldt folkeregisteret og rent faktisk bor i boligen.

Kan jeg få boligydelse, når jeg flytter i en plejebolig?

Hvis du får tilbudt en plejebolig med en høj husleje, så kan du søge boligydelse, så du får hjælp til din husleje.

De almindelige regler om, hvad du højest kan få i boligydelse gælder ikke, hvis du bor i en plejebolig. Din boligydelse til din plejebolig bliver beregnet ud fra oplysninger om boligens og huslejens størrelse og din personlige indkomst og formue.

Du har også mulighed for at søge om hjælp til beboerindskud hos kommunen.

Kan min boligydelse ændre sig i min nuværende bolig?

Ja, din boligydelse kan godt ændre sig i den bolig, du bor i nu.

Det vil typisk være, hvis der sker ændringer i din indkomst eller formue, eller hvis din husleje ændrer sig.

Det kan også være, hvis en person flytter ind i din bolig, eller hvis en person flytter ud af boligen.

The post Boligydelse og boligsikring 2023 – støtte til din bolig appeared first on Kommune BorgerService.

Måske har du været så heldig at finde drømmeboligen på BoligPortal. Når du har fundet dit nye hjem, er det værd at undersøge, om du kan få boligstøtte (også kaldet boligsikring).

Få svar på, om du kan få boligstøtte, og bliv klogere på boligstøtte reglerne herunder, hvor vi besvarer de syv oftest stillede spørgsmål om boligstøtte.

Find lejebolig på BoligPortal her

7 oftest stillede spørgsmål om boligstøtte

Der er bestemte kriterier for, om du må få boligstøtte. Her får du de 7 oftest stillede spørgsmål omkring boligstøtte, så er du godt dækket ind af alt du bør vide.

1. Hvad er boligstøtte?

Boligstøtte, også kaldet boligsikring, dækker over samme begreb, nemlig en individuel økonomisk støtte fra det offentlige med det formål at dække din husleje.

Du kan altså ikke søge boligstøtte til dækning af forbrug i form af vand, varme og el. Det er værd at bemærke, at begrebet boligsikring oftest anvendes i relation til ansøgere, der bor til leje og ikke modtager social pension. Mens ansøgere af en boligydelse bevilliges til modtager af invaliditetsydelser og til folke- og førtidspensionister, som bor til leje i ejerboliger og som private andelshavere.

2. Hvem kan få boligstøtte?

Lovens udgangspunkt er, at boligstøtte kan søges af alle lejere i Danmark. Herudover af ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager førtidspension eller folkepension i Danmark.

Bor du i et forældrekøb skal der være indgået en lejekontrakt, før du kan søge om boligstøtte, hvilket i så fald bevilliges efter de almindelige regler. Herudover kan du søge om boligstøtte, hvis du bor i en fremlejet lejlighed.

Da personkredsen, der kan søge om boligstøtte, nu er afgrænset, skal du også være opmærksom på, at der gælder yderligere krav for at kunne søge om boligstøtte. For at søge boligstøtte skal der være indlagt vand og afløb til spildevand i boligen. Herudover skal du være lejer af en helårsbolig med eget køkken. Det betyder, at hvis du for eksempel bor med én eller flere roomies og deler køkken, er der kun én af jer, der kan søge om boligstøtte fra det offentlige.

3. Hvordan søger jeg boligstøtte?

Når du skal søge boligstøtte, kan det gøres digitalt på borger.dk, hvor du også på en lettilgængelig måde, uden NEM-ID, kan gå ind og beregne, hvor meget du kan få i boligstøtte.

For at søge om boligstøtte skal du som lejer vedhæfte din lejekontrakt med ansøgningen, samt øvrige oplysninger om din indkomst, herunder indkomst i form at lejeindtægter fra dem du eventuelt bor sammen med. I nogle tilfælde indhenter Udbetaling Danmark selv disse oplysninger, og du kvitterer med din ansøgning for, at de har tilladelse til at indhente de relevante oplysninger.

Når du har sendt en ansøgning, behandler Udbetaling Danmark ansøgningen, hvorefter du får at vide, om du er berettiget til boligstøtte og i så fald til hvor meget.

Find ledig lejebolig her

4. Hvad kan jeg få i boligstøtte?

Hvor meget du kan få i boligstøtte, afhænger af en række individuelle faktorer såsom:

• Din husleje, når udgifter til forbrug er fratrukket.
• Hvor mange kvadratmeter din bolig er.
• Hvor mange der bor i hustanden.
• Indkomst og formue for samtlige i hustanden – herunder evt. lejeindtægt for fremleje.
• Om du er folkepensionist eller førtidspensionist.

Det er derfor umuligt at sige noget generelt om, hvor meget du kan få i boligstøtte, men det er muligt for dig at beregne, hvor meget du kan få i boligstøtte på borger.dk.

Du skal dog være opmærksom på, at Udbetaling Danmark hver måned holder øje med dine indkomstoplysninger fra SKAT, så hvis din indkomst ændrer sig, ændrer din boligstøtte sig også.

5. Hvor lang tid går der, før man får boligstøtte?

Udbetaling Danmark behandler først din ansøgning fra den dag, du flytter ind i lejemålet, og det gælder uanset, om du har søgt boligstøtte inden du flyttede ind.

Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at der er en bagkant således, at du skal søge om boligstøtte senest 30 efter indflytning. Hvis du således søger senest 30 dage efter indflytning får du boligstøtte med tilbagevirkende kraft, fra den dag du flyttede ind i lejemålet.

Sagsbehandlingsfristen er 9 uger fra den dag, Udbetaling Danmark modtager din ansøgning, men den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har de seneste år været 6 uger for behandling af en ansøgning om boligstøtte.

6. Hvornår får man boligstøtte udbetalt?

Du får din boligstøtte udbetalt direkte eller fra dit boligselskab, som vil trække beløbet fra i din husleje. Hvordan netop din boligstøtte udbetales, oplyses af Udbetaling Danmark i det brev, du modtager, når de har behandlet din ansøgning.

Hvis du allerede bor i en lejlighed, og ikke har søgt boligstøtte i forbindelse med flytning, kan du få boligstøtte fra den 1. i måneden, efter Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning.

Hvis du allerede får udbetalt boligstøtte, men skal flytte til en ny bolig, skal du huske at afmelde din boligstøtte på din tidligere adresse og søge om boligstøtte på ny. Du kan altså ikke overføre boligstøtten fra din tidligere bolig til din nye bolig.

7. Skal man betale skat af boligstøtte?

Nej, du skal heldigvis ikke betale skat af din boligstøtte.

Find lejebolig her

Hvad er boligstøtte?

Boligstøtte eller boligsikring dækker over en individuel økonomisk støtte, som du modtager fra det offentlige. Formålet er at hjælpe dig med at dække din husleje.

Hvem kan få boligstøtte?

Boligstøtte kan søges af alle lejere i Danmark. Dog er der kriterier for at kunne modtage boligstøtte. Du skal have eget køkken i din bolig – derudover skal der være indlagt vand og afløb til spildevand i boligen.

Hvor meget kan man få i boligstøtte?

Beløbet af boligstøtte afhænger af faktorer såsom: din husleje, størrelsen på din bolig, antallet af personer, som bor i boligen, indkomst og formue for samtlige i husstanden (herunder evt. lejeindtægt for fremleje) og om du er folkepensionist eller førtidspensionist. Du kan beregne din boligstøtte på borger.dk.

Hvor mange i husstanden kan få boligstøtte?

Kun 1 person må modtage boligstøtte i husstanden. Det betyder, at hvis du bor med én eller roomies og deler køkken, er det kun én af jer, som kan søge om boligstøtte.

Hvordan får man boligstøtte?

Du skal søge digitalt gennem borger.dk. Du skal vedhæfte din lejekontrakt med ansøgningen, samt øvrige oplysninger om din indkomst. Udbetaling Danmark behandler din ansøgning, og du vil efter behandlingstid på 6-9 uger modtage svar, om du er berettiget til boligstøtte og hvor meget du får.

The post Regler: Hvem kan få boligstøtte? appeared first on Kommune BorgerService.