Adgang til Sundhedspleje for Uregistrerede Gravide og Børn i Danmark

I Danmark har gravide kvinder normalt en kalender fuld af aftaler om scanninger, lægekonsultationer og jordemoderbesøg. Men desværre gælder det ikke for alle gravide i landet. Uregistrerede migranter i Danmark har kun begrænset adgang til sundhedsydelser. Dette inkluderer gravide kvinder og børn, og som følge heraf lever Danmark ikke op til menneskerettighederne, som fastslået af Institut for Menneskerettigheder i en nylig undersøgelse.

Uregistrerede Migranter

Uregistrerede migranter er udlændinge, der opholder sig i Danmark uden myndighedernes accept og viden. Det er ikke klart, hvor mange uregistrerede udlændinge der er i Danmark, men for nogle år siden skønnede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at der var omkring 20.000-22.000 mennesker, mens Rockwoolfonden mente, at tallet kunne være nærmere 40.000. Antallet er sandsynligvis steget siden da.

Undersøgelser viser, at uregistrerede migranter generelt har en dårligere helbredstilstand end den gennemsnitlige dansker. For gravide kvinder udgør manglende adgang til kontrolundersøgelser under graviditeten og sundhedspleje under barsel især et problem.

Instituttet for Menneskerettigheder påpeger Menneskerettighedsovertrædelser

“Vi har en gruppe kvinder og børn i Danmark, som i dag ikke får opfyldt deres basale rettigheder. Det er noget, vi normalt forbinder med udviklingslande, men det foregår altså også her i Danmark,” siger Lisbeth Garly Andersen, som har lavet undersøgelsen sammen med seniorforsker Eva Ersbøll.

Ifølge menneskerettighederne har alle ret til sundhed, og derfor er det problematisk, at det danske sundhedssystem ikke giver gravide uregistrerede migranter mulighed for at blive tjekket i løbet af deres graviditet. Det samme gælder børn, som blandt andet ikke får de vaccinationer, der kan beskytte dem og deres omgivelser mod alvorlige børnesygdomme.

Nødvendighed for Lovændringer

På baggrund af deres undersøgelse anbefaler Institut for Menneskerettigheder en række lovændringer, der skal sikre, at uregistrerede gravide kvinder og børn har adgang til sundhedsydelser hos både praktiserende læger og på hospitaler.

Andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, såsom Norge og Sverige, har en klarere lovgivning med mere omfattende sundhedstilbud til uregistrerede migranter end i Danmark.

Hvad siger Menneskerettighederne?

Ifølge folkeretten kan en stat selv bestemme, hvilke udlændinge der må opholde sig i landet, men det skal ske med respekt for den enkeltes menneskerettigheder. Menneskerettighederne kan stille krav til den behandling, staten giver udlændinge, der opholder sig i landet, selv når de ikke har opholdsret.

Anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder anbefaler en række konkrete tiltag:

  1. Sundheds- og Ældreministeriet bør ændre sygehusbekendtgørelsen, så fødsler altid er omfattet af retten til gratis hospitalsbehandling, og enhver kvinde altid har ret til kontrol og behandling under graviditet, fødsel og barsel samt adgang til abort.
  2. Sundheds- og Ældreministeriet bør sikre, at uregistrerede gravide kvinder tilbydes screening, vaccination og behandling af smitsomme sygdomme.
  3. Sundheds- og Ældreministeriet bør præcisere i sundhedslovgivningen, at uregistrerede børn har ret til samme sundhedsydelser som børn med opholdsret i Danmark, herunder adgang til tilbud om børneundersøgelser og børnevaccinationsprogrammer m.v.
  4. Social- og Indenrigsministeriet bør overveje at iværksætte en undersøgelse af, hvorfor der tilsyneladende ikke rejses sager om faderskab til børn, der er født af uregistrerede kvinder.
  5. Social- og Indenrigsministeriet bør tydeliggøre i den sociale lovgivning, at servicelovens regler og/eller principper om særlig støtte til børn og unge også gælder for uregistrerede børn og unge, at kommunen har tilsynspligt med uregistrerede børn og unge, at den almindelige underretningspligt gælder i forhold til uregistrerede børn og unge, og at kommunen har ansvaret for og forpligtelsen til at iværksætte hjælpeforanstaltninger over for uregistrerede børn og unge.

Konklusion

Det er påkrævet, at Danmark arbejder hen imod at ændre sin lovgivning og praksis, således at flere uregistrerede gravide kvinder og børn får adgang til nødvendig sundhedspleje. Dette er ikke blot en menneskeret, men også et udtryk for et samfund, der bør prioritere trivsel og sundhed for alle dets medlemmer.

Skriv en kommentar